Leje af festtelt

Overvejelser inden du lejer et festtelt

Skal du holde fest og har du tanker om at leje et festtelt, så er der et par overvejelser, du med fordel kan gøre dig i forbindelse med leje af festtelt.

Hvordan er vejret på den valgte dag?

Det danske vejr kan være meget svingende, så hvis du har planlagt en dag et stykke ude i fremtiden, kan det være meget svært at vide noget om.

Du kan dog først og fremmest gå ud fra årstiden. Har du valgt en dag i vinterhalvåret, kan du sagtens holde festen i et festtelt, og det behøver slet ikke at blive en kold fornøjelse for dig og dine gæster. Du skal blot sørge for at få fat i et par varmeblæsere, som kan holde teltet opvarmet i løbet af dagen og natten.

Holder du modsat fest i sommerhalvåret, er der selvfølgelig mulighed for, at det begynder at regne, derfor er det en god ide at vælge et festtelt, hvor gæsterne alle sammen kan være indenfor i teltet, hvis I er uheldige og får regnvejr hele dagen. Hvis I alligevel er så heldige at solen skinner, så det bliver varmt i teltet, kan i fjerne en side eller to, så der kommer luft ind. Så kan i samtidig også bruge teltet som skygge, hvis solen bliver for skarp.

Hvor stort skal teltet være?

Når du har inviteret dine gæster og fundet ud af cirka hvor mange, I bliver, kan du finde af, hvor stort festteltet skal være. Vælg en telt, hvor der er rigeligt med plads, så det ikke bliver trængt i løbet af dagen.

Overvej samtidig hvilket inventar, der skal være i festteltet. Skal alle gæsterne have en siddeplads? Skal der være buffet? Scene? Musik? Eller noget helt andet? Uanset hvad er det vigtigt, at du husker det, du vælger størrelse. En buffet fylder mere end man lige tror, og det gør, at du vil skulle vælge et større festtelt.